Yoghurtkage

 - 10-12 stykker

   
      0,5 vanillestang
3 æg
2 dl lys rørsukker (175 g)
0,5 tsk groft salt
1 spsk citronsaft
1,5 dl hvedemel (100 g)
400 g fast, yoghurt 10 %
2 dl piskefløde
50 g mandelsplitter eller 50 g soltørrede blåbær
1 klat smør til at smøre formen med

Tænd ovnen på 175 o C. Flæk vanillestangen, og skrab kornene ud med en lille kniv. Kom dem i en skål med æg og sukker. Pisk det stift og skummende ca. 10 min. med en håndmikser eller røremaskine. Hæld citronsaft i og sigt mel igennem en si, og vend det forsigtigt i æggemassen med en dejskraber. Rør forsigtigt yoghurt og salt i. Vend letpisket flødeskum i dejen sammen med mandelsplitter eller soltørrede bær. Hæld dejen i en springform smurt med blødt smør.
Bag kagen ca. 50 min. til kagen er lysebrun og gennembagt. Stik et lille træspyd eller en kødnål i midten af kagen. Der skal ikke være rå dej på. Kagen slår lidt revner i overfladen når den er færdig.

 Opskrift: Katrine Klinken (bragt i Information 29. maj 2004)
 
   
     


Tyrkiskinspireret yoghurtsuppe med mynte

 – ca. 4 portioner

   
      1 dl aflange ris
1,5 l god fond eller bouillon fx af fjerkræ eller grøntsager
3-4 skiver brød
2 spsk olivenolie
1 bundt bredbladet persille
2-3 stilke frisk mynte
3-4 æggeblommer eller 2 bæger pasteuriserede æggeblommer
2,5 dl fast, yoghurt 10 %
salt og friskkværnet peber

Skyl ris i koldt vand i en si. Lad dem dryppe af og kog dem møre i velsmagende fond eller bouillon.
Rist tørt brød skåret i terninger på en pande i olivenolie til de er gyldent på alle sider. Skyl og hak persille- og mynteblade og kom det i suppen.
Leger suppen: Rør æggeblomme med yoghurt i en skål. Pisk en øse fuld kogende suppe i blandingen. Hæld straks blandingen tilbage i suppen under kraftig piskning. Suppen må ikke koge – tag den fra varmen. Smag suppen til med salt og friskkværnet peber. Server den straks med de ristede brødcroutoner.

Opskrift: Katrine Klinken (bragt i Information 29. maj 2004)
 
   
     


Sød vanillecreme

 – 4-5 portioner

   
      0,5 vanillestang
2,5 dl fast yoghurt 10 %
ca. 3 spsk flormelis eller 2 spsk flydende honning

Flæk vanillestangen, og skrab kornene ud med en lille kniv. Kom det i en skål med yoghurten. Smag til med flormelis eller honning.

Opskrift: Katrine Klinken (bragt i Information 29. maj 2004)
 
   
     


Peberdressing/dip

 – 4-5 portioner

   
      2,5 dl fast yoghurt 10 %
2-3 tsk syltede grønne peberkorn (Madagaskarpeber)
1 lille bundt bredbladet persille
masser af friskkværnet hvid og sort peber
lidt salt

Rør dressing af yoghurt og fint hakkede syltede peberkorn. Tilsæt friskhakket persille og smag til med salt og friskkværnet peber.

Opskrift: Katrine Klinken (bragt i Information 29. maj 2004)
 
   
     


Skyr opskrifter

   
      Thise Mejeri har modtaget mange forslag og ideer til velsmagende mellemmåltider, tilbehør og desserter baseret på Skyr naturel. Her er et udvalg.
 
   
    Den rå og autentiske
Rør Skyr naturel med mælk eller fløde og drys med sukker. Spises som den er eller sammen med frisk eller syltet frugt.

Den raffinerede
Fyld et champagneglas med Skyr rørt med lidt mælk. Tilsæt finthakkede rosiner og drys med farin. Afslut med piskeflødetopping.

Den avancerede
Vinder af DM i fedtfri kage: Skyr kage (se opskriften her).

Den slankende
Rør 2 spsk ren kakao og lidt sukker i Skyr naturel. Tilsæt evt. passende frugtstykker.

Som morgenmåltid
Skyr med müsli og ahornsirup eller akaciehonning.

Som dessert

Rør Skyr naturel med vanille og lidt sukker
Med anissyltede solbær
Med blommer i madeira
På rabarberkompot.
Som hovedmåltid for fitnessfolket
400 g Skyr naturel tilsættes 10 ml sødemiddel / sukker og 2 håndfulde knuste cornflakes (ca. 10g).

Som tilbehør
Islandsk tzatziki: Erstat den græske yoghurt med Skyr naturel og reducer dermed fedtindholdet med 98%.

Dressing o.a.
Rør Skyr naturel med friske eller tørrede krydderurter, hvidløg og chilisauce, salt og peber. Tilsæt evt. Tamari.

Erstat Creme Fraiche eller fløde med Skyr i grøntsagstærter.

Brug Skyr naturel i pålægssalater med f.eks. skinke, rejer eller tun. Rør 1 tsk mayonnaise og 4 spsk Skyr sammen og tilsæt de øvrige ingredienser.
   
     


SKYR-kage

   
    Valnøddebund:
70 g valnødder
25 g flormelis
1 tsk. Bagepulver
1,25 dl. Æggehvider
20 g mel

Valnødder, mel og bagepulver blendes til en fin masse. Æggehviderne piskes stive med flormelis. Valnøddemelet vendes i æggehviderne. Bages i springform ved 180 C i 25 min.

Hindbærtrøffel:
2 dl. Hindbærsaft
200 g mørk chokolade

Hindbærsaften varmes op og overhældes den hakkede chokolade. Trøflen røres glat og stilles på køl til natten over.

Skyrfromage:
400 g skyr
1 ½ dl æggehvider
1 spsk. flydende sødestof
1 ½ spsk kokos
1 spsk rom
6 bl. Husblas

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Æggehviderne piskes stive med sødestoffet. Vend skyren med kokos. Smelt husblassen med rom. Vend husblassen i skyren samt æggehviderne, endelig ikke for meget så skiller massen.

Hindbærgele:
2 dl hindbærsaft
4 bl. Husblas

Husblassen lægges i blød, smeltes i hindbærsaften.

Kagen samles ved at flække valnøddebunden i tre bunde. Læg den ene bund i en springform. Den anden kan gemmes i fryseren.
Smør hindbærtrøflen ud på bunden, så den er ca. 2 cm fra kanten. Hæld skyrfromagen over og lad kagen sætte sig i køleskabet. Efter 1 time kan kagen overhældes med hindbærgeleen.
Er klar til servering efter 2 timer.

Velbekomme!

Opskriften er udarbejdet af: Kathrine Velin Hansen.
   

DM i Fedtfri kager blev vundet af
Kathrine Velin Hansen

     

Thise-Saganaki

   
    Fra familen Klode Simosen har vi fået denne lækre opskrift. Familien er inspireret af en tur til Kreta. Her har man en specialitet (forret), hvor de panerer en skive ”hvid” ost, steger/griller den og serverer osten med frisk citron og et glas hvidvin eller lignende.

Iflg. familien Klode Simonsen er udgaven med Thise Salatost 21% helt formidabel, ja man ”bliver sat tilbage til sydens sol”.

En skive af Thise Salatost 21% deles i 4 (halv tykkelse og derefter delt hver skive i to) - en tur i økologisk æg (evt. med lidt friskkværnet peber) og panering (økologisk rasp og durummel i lige forhold), steges på panden til de bliver gyldenbrune og lidt "bløde" på maven.

Smagen af Kreta


– Tak til Familien Klode Simonsen.

Thise Salatost 21% kan købes I Fakta.
 
   
           
Thise Mejeri · Sundsørevej 62 · Thise · 7870 Roslev · SE-nr 12425694 · T +45 97 57 80 01 · F +45 97 57 81 22 · info@thise.dk