Åbent hus mandag d. 2/4  
     

Thise Mejeri er gået til filmen  
     

Koldskål - ny opskrift  
     
Økologisk råmælksost fra Thise  
     
Bestyrelsen for Thise Mejeri  
     
Thise Mejeri er blevet
ISO 22000 certificeret
 
     
   
 

 

     
 


Thise under pres

 

 
I en artikel i Jyllands Posten fremgår det, at det økologiske andelsmejeri er under pres.
En anonym andelshaver oplyser, at han vil omlægge sit landbrug til konventionel drift og søge optagelse i Arla.
Som begrundelse for beslutningen anføres, at Thise Mejeris mælkepris ikke er konkurrencedygtig og ikke har været det de sidste to år.

Thises udbetalte mælkepris

Gennem Thises snart 24-årige historie har den udbetalte mælkepris i perioder ligget over og i andre perioder under den mælkepris, som Arla / MD har udbetalt til sine økologiske landmænd.
I 2010 og 2011 har Arla’s økologiske landmænd fået udbetalt en højere mælkepris, end den Thise Mejeri har været i stand til at udbetale.
I 2009 lå Arla’s mælkepris en anelse over Thises, hvorimod Thises mælkepris lå en anelse over Arla’s i 2008 og 2007.
Hensigten er helt klar: At mejeriet over tid skal være i stand til at udbetale en konkurrencedygtig mælkepris, men ikke nødvendigvis en mælkepris, der ligger på niveau med eller over Arla’s mælkepris hvert eneste år.

Sidste år var mælkeprisen ikke konkurrencedygtig, men på trods heraf udbetalte Thise Mejeri den næsthøjeste mælkepris i mejeriets historie samtidig med, at der blev skabt et regnskabsmæssigt overskud.

På Thise Mejeri erkender vi, at vi står overfor store udfordringer, og vi er meget bevidste om, at en del af vores andelshavere er økonomisk trængte.

Finanskrisen og turbulens på verdensmarkedet

Ud over finanskrise og et deraf følgende afdæmpet salg i detailhandelen mærker vi også dønningerne fra et meget turbulent verdensmarked. Nye stærke økonomier i vækstlandene driver efterspørgslen på mejeriprodukter i vejret med deraf følgende prisstigninger.

Da Thise Mejeris salg overvejende er rettet mod hjemmemarkedet og de nære eksportmarkeder, har mejeriet ikke fået del i indtægterne fra de nye eksporteventyr.

Drik dig til et stærkt Thise

- Det er en af vores missioner at kunne udbetale en konkurrencedygtig mælkepris, og vi føler os overbeviste om, at vi er på rette vej. Gennem de sidste år er salget af ost og smør steget betydeligt; dels på hjemmarkedet og dels på eksportmarkederne.
Derimod har salget af konsummælk vist en faldende tendens. Her er konkurrencen hård og kampen om hyldepladser intens.
Kunne vi genvinde det salg af drikkemælk, vi havde for 2 – 3 år siden, ville vi komme et stort skridt i retning af en konkurrencedygtig mælkepris.
Her har de danske forbrugere muligheden for at række Thise Mejeri en hjælpende hånd, måske under sloganet: "Drik dig til et stærkt Thise Mejeri", lyder opfordringen fra mejeribestyrer Poul Pedersen.
 
 
 
   

 
Thise Mejeri · Sundsørevej 62 · Thise · 7870 Roslev · T +45 97 57 80 01 · F +45 97 57 81 22 · info@thise.dk